Nyheder

DHBK´s fælles tur til stævne i Silkeborg november 2014

Så er en af DHBK´s store klubture godt overstået. Lørdag den 22. nov. kl. 6.00 om morgenen mødtes vi ved Dalumhallen med oppakning til hele weekenden og tog af sted med bussen. Vi var 3 trænere, 8 forældre og 37 ungdomsspillere.

Silkeborg stævnet er stort og derfor fordelt over 3 haller hvor der spilles kampe både lørdag og søndag. Der var samlet 415 spillere fra 61 klubber – DHBK var med 37 spillere den enkeltklub der stillede med flest deltagere. Vi var repræsenteret i alle årgange fra U9 til U17.

Vi ankom til Silkeborg omkring kl. 8.00 og efter at have læsset alt sove-grejet ind i hallen, blev spillerne via biler og på gåben fordelt i hallerne – klar til dagens kampe. Dagen gik godt med – gode kampe,  fantastiske heppekor og opbakning til klubkammeraterne, hvilket vi som DHBK´ere er rigtigt gode til.

DHBK endte dagen med fine placeringer og pokaler af forskellig størrelse.

Lidt før aftensmaden var vi igen alle samlet i Sydbyhallerne, hvor vi sammen spiste den bestilte aftensmad. Om aftenen var der hygge og frit spil i hallen. Dagens heppemaskot blev uddelt til Nicolas Lorenzen. Omkring kl. 22.00 blev lyset slukket og det var tid til at få sovet så spillerne var klar til kampene søndag.

Kl. 7.00 søndag stod vi op og spiste morgenmad sammen – søndag var dagen hvor U15 og U17 skulle i gang med deres kampe. Vi blev igen fordelt i flere haller. Dagen gik igen rigtig godt med at spille kampe, heppe og pleje det god klubsammenhold. Ligesom om lørdagen, var DHBK også om søndagen repræsenteret i de sidste finalekampe. Vi var blandt de sidste der forlod stævnet, med flotte sejre som bestemt var værd at vente på. Dagens hepper blev Christian Elsborgs mor Pernille.

En supergod tur – tak for det!!

Mange hilsner fra trænere og forældre

Carsten Bek

silkeborg2014

Kampreferater fra 5. rundes seniorholdkampe + Ungdomsholdkamp U15 B

Kampreferat af U15B - DGI

Lørdag den 15. tog U15B DGI holdet til Bøgebjerg, hvor de skulle op mod Bøgebjerg og Fjordager. Holdet bestod af Victor, Lucas, Mads og Nikolaj.

Det gik hen og blev en lang formiddag med gode og spændende kampe med både med- og modgang

Første kamp var mod Bøgebjerg, Efter singlerne førte DHBK med 3-1, og med sejr i en af doublerne, så blev holdsejren 4-2 sikret.

Kampen mod Fjordager blev en rigtig gyser. Kampen startede med doublerne, hvor DHBK tabte første sæt i begge med 21/19. 1. doublen kom igen og vandt i 3. sæt med 21/19. Vi kom bedst ud til singlerne, hvor DHBK vandt 1. sæt i alle 4, men 3 af kom alligevel ud i 3 sæt. Med 3 singler afsluttet førte vi med 3-2 og 4. singlen havde matchbold ved 20/19 i 3. sæt, men desværre blev kampen ikke lukket der, så vi tabte den med 22/20. Altså samlet 3-3 og dermed i Golden  Set. Desværre var DHBK-drengene lidt for nervøse. De var hele sættet lidt efter og endte med at tabe med 21/16.

Victor og Mads blev valgt som holdets spillere i første runde og fik hver sin “snegl” med hjem til fodring indtil næste runde holdturnering.

Det tyder på at blive en rigtig spændede turnering. Efter første runde, hvor alle 5 hold har spiller 2 kampe, så fører Fjordager med 4 point efter 2 sejre i Golden Set og sidst i puljen ligger Bøgebjerg med 2 point. Vi ligger på en delt 2. plads med 3 point, og ser frem til næste runde i begyndelsen af 2015.

Skrevet af Søren

Kampreferat af DHBK 1 vs. TPI 114006 617361365042564 420967723911625018 n

Det hele startede engang (for snart længe siden), med 3 biler kørte mod et sted langt langt borte kaldet Tarup Pårup. Det var de 10 hårdtkæmpende fjer-riddere som var i disse biler. Med dem drog den mægtige coach Sandholm-Knudsen, ud på en rejse i disse fjerne omegne af Odense. Tidligere historier fortæller om et stort og træls nederlag i sidste års slutspil, til disse 10 fjerriddere mod netop disse modstandere fra TPI.

En opvarmning blev sat i gang, med hygge, morskab og et fjer-ridder spil kaldet røv. Det var nu tid for den mægtige coach Sandholm-Knudsen, til at give planen om store kamp.

De første drog mod banen, og det var 1. mix, 2. mix, 1. DS, og 2. DS. Det var en stor prøve de blev sat på. 1 mix har svært ved at få bugt med modstanderens pres i første sæt, og taber desværre første sæt. Men i andet sæt kommer de godt fra start, og det godt sammenspillede mix par rev andet sæt, og endda 21-9 i tredje og afgørende. 2 mix, var helt klar, og styrede spillet fra start, og vinder i 2 sæt med 21-16, 21-16. Damesinglerne gik hver sin vej. Anna måtte se sig slået af en velspillende modstander i 2. DS, mens Julie Løkke får kæmpet sig til sejr i tredje sæt, efter en ellers skidt start på kampen. Stillingen var 3-2 til fjer-ridderne, og det var nu de skulle holde fat i føringen.

 

Så skulle herresinglerne i gang. 1. HS. Kom velspillende igennem kampen, og vandt i to sæt. 2. HS med den sydfynske bomber, også kendt som Valle skulle ud i 3 sæt, hvor han til sidst vinder komfortabelt 21-12. 3. HS lå udfordringen klar, til en ellers velspillende Emil Brudlykke. Han var oppe mod overmagten i denne kamp, da spillestilen ikke lige lå til højrebenet for Emil. Han måtte se sig slået i 2 sæt. Sidst og ikke mindst var den prægtige Bagge kommet på banen, og efter et eller spændende første sæt i ombolde, viste Bagge hvordan man vinder sine kampe.

6-2 var nu stillingen, og de sidste kræfter skulle findes frem til de sidste prøver. Her holdte coach, endnu en lille teamspeach, som var med til det udfald som det gav. 1 DD, tabte desværre en tæt kamp, mens 2 DD viste mod og snuppede sejren sikkert! 1 HD vinder, og holdet har dermed sikret sig de 3 point vi kom efter. 2. HD måtte se sig besejret i tre sæt, og 3. HD som ellers var ved at nuppe 1. sæt, tabte desværre i to sæt.

Med vores ketcher som sværd, sendte vi fjerbolden i gulvet, som var det dommedag.

Vi kæmpede som et hold, et team... og det var derfor vi kunne drage mod Odense igen med en sejr på 8-5.

Til sidst blev der stemt om hvor vidt dagens fjer-ridder, hvilket blev undertegnede, og fik denne fantastiske opgave at skrive historien.

Skrevet af: Kenneth Schmidt

Kampreferat af DHBK 3 vs. Badminton Østfyn 2

Torsdag d. 13/11 14 skulle Dalum Hjallese 3 op mod Badminton Østfyn 2 i Nyborg Hallen. Et hold bestående af Kristina, Chris, Pernille, Sofie, Anne, Mads, Jacob, Møller, Jens og undertegnet.

 5

Vi lagde ud med 4 kampe.  I første sæt var begge mixdoubler kommet noget nervøst fra start, hvor der blev givet mange billige point til modstanderen. Men med god vilje og godt fighterinstinkt kom begge doubler bedre med i begyndelsen af 2. Sæt. Desværre for Møller og Kristina var det modstanderen som trak det længste strå, og spillede godt på rutinen. Men især Chris og Pernille leverede en rigtig flot indsats, og leverede et godt comeback ved at hive en tæt og nervepirrende kamp i land.

6

 Ifølge resultaterne, blev damesinglerne lidt overmatchet. Men sjældent siger tal alene noget om selve kampenes forløb og hvordan de blev spillet. Sofie spillede en rigtig flot 1. Damesingle, og var teknisk meget på bølgelængde med modstanderen. Men fysisk var der dog en forskel på spillerne. Det var jo vores helt egen hårdtslående Jacob Simonsens’ søster, så det med at slå et godt smash er sikkert noget som ligger til familien. Du kan stadig være din indsats bekendt Sofie, flot!

Hvad Anne angår, var det et mindre godt første sæt, men rigtig godt andet sæt der blev spillet. Selvom resultatet siger 21-13, 21-13, skal det siges at Anne leverede et spillemæssigt comeback, hvor hun i starten slet ikke kunne få presset modstanderen nok, men et 2. Sæt med meget mere bevægelighed rundt på banen, samt bedre slag. Men desværre manglede det sidste af skarpheden i nogle af duellerne, som virkelig kunne have gjort det onde ved modstanderen.

7

1510475 616639751781392 404984550229673015 n

For mit vedkommende, var dette en dag der var lagt op til den helt store revanche. Allerede da jeg træder ind i hallen kan jeg se den person som jeg tabte til i Fyn-serien, da 2. Holdet mødte Østfyn 1 for to-tre runder siden. Men det skulle ikke slå mig omkuld. Med godt spil, en flyvende hollænder og applaus fra tilskuerne fik jeg hevet en komfortabel sejr hjem til Dalum. Mads spillede badminton i et højt tempo, men hans modstander var irriterende god til at øse de bolde over, som Mads ellers placerede godt rundt på banen, så det var en rigtig seværdig kamp. Efter et skidt 2. Sæt vidste Mads stort mentalt overskud og hev et forholdsvis sikkert 3. Sæt hjem. Jacob og Jens havde desværre problemer i hhv. 3 - og 4. HS. Jens var ikke ligeså flyvende som han ellers plejer at være når vi to tørner sammen til træningskampe. I dette tilfælde var det en hurtig modstander, så der skulle mere til end gode tekniske slag for at slå ham. Jeg foreslår at vi tager ud og løber nogle ture inden træning, så vi rigtig kan få skruet op for speederen til din næste holdkamp. Jacob kom godt fra start, men nogle gange kan selv dueller med masser af hurtighed, god teknik og hårdtslående smash ikke være nok til at slå modstanderen omkuld. Men i begge skal have et skulderklap for en fed double i leverede til sidst i holdkampen, der ligeså kunne have gået jeres vej.

7

 

I doublerne kunne Dalum sagtens have været de heldige og tage minimum 1 point med hjem, men marginalerne var på Østfyns side. Der var snak om højt tempo, god tænding og tætte kampe. Jeg vil ikke gå så meget i detaljerne med doublerne, da alle leverede en stabil indsats, og det kun var det sidste der skulle til, og så havde vi taget alle pointene.  Men det er værd at understrege, at dagen før holdkampene havde Jonas Lyskjær givet os specialtræning med ekstra fokus på serve, servemodtagning og få fokuspunkter fra person til person. Dette kunne godt ses på selve kampdagen. Fedt at se, at alle havde taget træningen og de råd fra træneren til sig, og rent faktisk anvendt det under selve kampene.  

Grunden til dette lange referat skyldes, at jeg synes enhver spiller på 3. Holdet fortjener stor ros for at kæmpe til det sidste, også selvom modstanderen til tider kan virke overlegne. Samtidig er det virkelig en fornøjelse som holdkammerat at være vidne til alt den støtte og hjælp vi giver hinanden fra sidelinjen, som virkelig er med til at skubbe os i gang, både i medgang og modgang. Ja, jeg vil ligefrem påstå, at vi har evnen til at gøre udebane til hjembane, så snart vi træder ind på fremmed grund. Det er en evne mange klubhold ikke besidder. Bliv endelig ved med det!

Det er fedt at være badmintonspiller i Dalum!

Skrevet af Bastian H. Nielsen

Kampreferat af Krarup-Espe vs. DHBK 4 (drukholdet) 

Så blev det tid til, at DHBK 4 skulle spille holdkamp igen. Denne gang var modstanderen Krarup-Espe. Træningen op til kampen foregik rigtig fint, men hvor lå hallen egentligt? og hvordan er den at spille i? Der var mange spørgsmål ang. Krarup-Espe og Espe hallen. Da vi ankommer til hallen får vi et lille chok, da der er håndboldtræning for små piger. Var vi nu kørt forkert? 

Vi var heldigvis havnet i den rigtige hal, og håndboldspillerne var færdige da kampen skulle spilles. Heldigvis for det. Et andet STORT problem ved holdet var, at hovedparten havde været i byen dagen inden kampen, så dette ville højst sandsynligt præge vores kampe en smule til modstanderens fordel. 

1. MD blev spillet af Mikkel og Daniela. De gjorde en rigtig god figur i 1. sæt, hvor de desværre taber 22-20. Nu måtte de op på hesten igen, men der var et lille problem. Mildt sagt, så havde tømmermændene ramt Daniela (undskyld Dani :P), så derfor ender Mikkel og Daniela med, at tabe 2. sæt 21-15. 

2. MD blev spillet af Anders og Margit. Denne kamp var en walkover for parret, da de ender med at vinde 21-11 og 21-9. Stillingen er nu 1-1. 

Så blev det tid til nok dagens bedste og længste kamp. Her var det Amalie i 1. DS der skulle forsøge sig, mod en rigtig høj pige. Dette var en fantastisk kamp, at følge med i, hvor der blev spillet en masse god badminton som vi alle kan lide. Amalie vinder overbevisende første sæt med cifrene 21-9, og herfra troede man at hun ville køre den hjem. Billedet blev dog anderledes i 2. sæt, hvor hun desværre taber med 21-19. 3. og sidste sæt bliver endnu mere dramatisk. Amalie spiller rigtig godt, men til sidst er kræfterne ved, at løbe fra hende. Derfor taber hun 23-21 efter en god kamp af begge spillere. 

Så blev det tid til 2. DS. Her skulle Daniela i aktion igen. Trods tømmermændene klarede hun flot igennem kampen og vandt sikkert i 3 sæt, med cifrene 21-14, 12-21 og til sidst 9-21. Så var det drengenes tur til at komme i aktion. Først startede Sebastian i 1. HS. Dette var en tæt kamp, hvor der blev brugt en masse kræfter. 

Sebastian kæmper og kæmper men desværre ender han med, at tabe kampen med cifrene 21-10, 22-24 og 21-16. Imens Sebastian var i aktion, skulle en anden dreng i spil. Denne gang var det Nilas, som spillede 2. HS. Nilas er oppe imod, en lidt ældre herrer, så det var spændene om de unge ben kunne vinde over de lidt ældre af slagsen. 

Nilas kæmper og kæmper men han taber desværre 1. sæt med cifrene 21-19. Dette 1. sæt slår desværre Nilas ud, så 2. sæt ender med at Nilas mister koncentrationen og taber desværre 21-9. 

Stillingen er nu 4-2 til hjemmeholdet. 

Nu var det tid til at undertegnede skulle i aktion. Da jeg træder ind på banen, ser jeg en høj 2 meter mand, og får et lille chok. Kampen forløber meget lige, hvor modstanderen har et par sætbolde undervejs. Heldigvis for mit vedkommende ender jeg med at vinde sættet med cifrene 23-25 efter et meget meget tæt 1. sæt. 

1. sæt havde taget en del kræfter hos os begge, men de unge ben sejrede sikkert i 2. sæt med cifrene 12-21. Dette var glædeligt, for mig da tømmerdrengene var begyndt at nærme sig. 4. HS blev spillet Anders. Det var et tæt 1. sæt som Anders heldigvis vinder med 20-22. 2. sæt bliver bedre for Anders, selvom der var lidt problemer med modstanderen pga. stillingen. Trods uenigheder hiver Anders 2. sæt sikkert hjem 12-21.

1. DD skulle nu i aktion. Amalie og Margit spiller rigtig fint i første sæt, men desværre taber de et tæt 1. sæt med 21-19. I andet sæt mister de gejsten og taber desværre 21-12. 

Nu blev det tid til 1. HD, hvor Sebastian og Mikkel skulle ind og vinde for at vi havde muligheden for at hive sejren hjem. Igen igen var 1. sæt et tæt sæt, som de desværre taber med 21-19 (igen igen). 2. sæt var desværre ikke ligeså godt som 1. sæt, så derfor må de forlade banen med et nederlag på 21-19, 21-11. Stillingen er nu 6-4 inden sidste HD skulle i gang. 

Denne kamp var utrolig vigtig. Nilas og jeg kunne sikre os et enkelt point, så vi gik benhårdt til den. Utroligt nok, så vælger undertegnede at lave utrolige gode server, og dette giver et godt udgangspunkt for kampen. Vi vinder 1. sæt stensikkert med 11-21. 

Nu tænker vi begge, at denne kamp bare skal køres hjem ligesom Chelsea ville gøre det i Premier League ;)

Vi taber lidt overraskende 2. sæt 21-18, og derfor var vi sat under pres. Vi viste god god kampgejst og moral til sidst i kampen, og det mønstrer sig i en sejr i 3. sæt på 21-15. Denne sejr sikrede os et enkelt point, da vi taber en meget tæt og velspillende holdkamp 6-5. 

Dagens spiller: Bølle

Kampreferat af DHBK 2 vs. Korup

10520087 617361548375879 8318221923744058146 n5. spillerunde  Korup - DHBK2

Kampen mod Korup var en nøglekamp i Fynsserien, hvor DHBK2 inden kampen lå nr. 5 med 6 point, Korup var nr. 4 også med 6 point.

Mixdoublerne blev delt med sejr til Michaela og Jakob, mens Mie og Peter tabte.  1-1 i holdkampen. I DS løb mødte Simone overmagten i Anne Hovmøller, men Maria vandt sin single efter at have tabt 1. sæt. Så stod det 2-2.

Vi kom bagud 3-2 da Lasse tabte 1. HS. Men Frederik, Søren og Torben vandt de øvrige HS og DHBK kom foran med 3-5. 

I DD fik Maria og Michaela hurtigt styr på modstanderne og så stod det 3-6. Det første point i holdkampen var hjemme. Mie og Simone kneb det lidt mere for. Deres kamp var pludselig meget vigtig og kunne sikre os de 2 points. Men det trak ud. Efter at have vundet 1. sæt 22-24, tabte de 2. sæt 21-14, det så svært ud. Heldigvis fik de godt fat igen i 3. sæt og vandt 21-14. 3-7 til DHBK. Pyha.

Nu skulle vi bare vinde én HD for at få alle 3 points. De 3 kampe begyndte samtidig. Peter og Lasse tabte 1. sæt………. Frederik og Jakob tabte 1. sæt……… Torben og Søren var bagud men vandt 1. sæt 26-24 !  Så tabte Frederik og Jakob også deres 2. sæt, godt nok med 21-19 men de 3 point hang nu i en lidt tyndere tråd. Peter og Lasse kom igen i deres kamp og vandt 2. sæt og skulle ud i 3., hvor de kom bagud…….  Men på banen længst til højre i hallen satte Torben og Søren sig igennem og vandt også 2. sæt og dermed alle 3 points til DHBK2. Så gjorde de ikke noget at Peter og Lasse tabte deres 3. sæt.

Det endte 8-5 til DHBK mod Korup.

I tabellen byttede holdene plads. DHBK2 ligger nu på 4.pladsen med 9 point.

Kampens spiller:  Søren og Maria fik lige mange stemmer, men med håndsoprækning fik Maria æren og derfor er referatet skrevet af mig - Marias far - for hun har ikke tid.

Skrevet af Lars Andreasen

Kampreferater fra 4. rundes seniorholdkampe + Ungdomsholdkamp U17 B

Kampreferat af DHBK U17 B vs. Nr. Åby og Bøgebjerg.

Søndag den 26. spillede vores DHBK U17 B hold, som bestod af Sofie Kroer, Niclas, Christian og Line. Det var på hjemmebane i Hjallese, hvor de først skulle møde Nr. Åby og derefter Bøgebjerg. Vores hold starter hårdt ud, og får en sikker sejr på 6-0 mod Nr. Åby.

Efter kampene mod Nr. Åby blev stjernespilleren Sofie desværre syg, men Troels var heldigvis klar til at spille.

Mod Bøgebjerg blev det pludselig spændende. Efter at have spillet alle kampene står den 3-3, og der skal derfor spilles Golden set. Golden set blev spillet af Niclas og Line og var både spænende og tæt, men efter 15 begynder DHBK at trække fra. Kampen ender 21-18 til DHBK og giver derfor også en sejr mod Bøgebjerg

Skrevet af Line Dvinge.

Kampreferat af DHBK 4 vs. Nr. Åby
 DSC7035

Mandag den 27. var DHBK's 4. hold på den igen. Denne gang bestod holdet af Nilas, Bølle, Anders, Finn, Mikkel, Daniela, Anne og Line. Det var på
hjemmebane, hvor de skulle spille mod Nr. Åby. Efter første runde, hvor der er blevet spillet damesingle og mix'er fører Nr. Åby desværre med 3-0, men det holder ikke DHBK tilbage, som kæmper alt hvad de kan. Næsten alle kampe var i 3 sæt, og DHBK gjorde det skam ikke let for Nr. Åby. Efter at alle kampe er blevet spillet, må man desværre indse at fordelen faldt til Nr. Åby, som tager en sejre over DHBK på 9-2. Vores 2 kampe blev vundet af de super gode piger. Anne og Daniela vandt flot deres damedouble og Line vandt hendes single.

Der var gode kampe og godt humør, og der blev kæmpet til det aller sidste. Kampens spiller for denne omgang blev Line.

Skrevet af Line Dvinge

 DSC7012Kampreferat af DHBK 3 vs. TPI 2

Mandag den 27. oktober skulle DHBK 3 spille mod et stærkt TPI hold. Kampen startede klokken 19.00. Hallen havde fået nyt/renoveret gulv, så hallen var merkant lysere end hvad vi har været vant til i Paarup hallen. Vi lagde ud med 4 kampe, mixerne var rimelig overmatchede, dog kom Chris og Pernille bedre med i 2. sæt, men tabte 8-21 19-21. 1. DS blev en tæt tresætter 21-13 20-22 15-21, hvor jeg desværre trak det korteste strå. Anne i 2. DS tabte også 15-21 9-21. Så stod der 4 - 0 til dem.

I 2. Runde var de 4 herresingler i gang, men de tabte desværre alle sammen. Mads tabte 12-21 13-21 i 1. HS. Jens tabte med syv i begge sæt i 2. HS. I 3. HS tabte Sebastian første sæt 9-21, men han kom godt med i andet, men tabte 19-21. Jacob i 4. HS 17-21 14-21 tabte også, men fulgte dog godt med.

Efterfølgende blev der spillet dameboubler. Kristina og Anne fandt aldrig rigtig deres spil i 2. DD, de tabte 11-21 15-21. Pernille og jeg vandt i to tætte sæt 21-17 21-19. Alle 3 HD tabte i to sæt.

Generelt var vi overmatchede i en anderledes hal med nogle svære bolde. Kampens slutresultat blev 12 - 1 til TPI, men der var dog stadig plads til smil efter kampen, da vi var glade for, at vi ikke fik æg.

Kampreferat skrevet af dagens spiller Sofie Orland

 

 

 

 

Kampreferat af DHBK 2 vs. Svendborg 2
 DSC6640

Fynsserien i spændende opgør.

Dagen var kommet hvor der skulle spilles dobbelt hjemmekamp. Så der var maser af liv i hallen og badminton på 6 baner. Herfra skal lyde en tak til alle der var med til at skabe en god og fantastisk livlig stemning i hallen.

Fynsserien spillede på de første 3 baner i hallen. Kampen startede godt og efter de første 3 som var 1. og 2. MD samt 2. DS var vi foran 3-0.

Næste runde på banen var 1. DS, 1. og 2. HS. Simone spillede uden fejl og hev en sikker sejr hjem på 21/1-21/1, hvilket demonstrerede et fantastisk fokus. Herresinglerne blev delt mellem holdene så stillingen var nu 5-1 så alt tegnede til at blive en sikker sejr.

3 runde på banerne blev 3- og 4. HS og 2. DD og DHBK fortsatte deres fremmarch og sikrede os sejren allerede her med stillingen 8-1.

I de sidste 4 kampe, trods meget tætte og spændende doubler gav vi kun 3. HD væk, hvor der ellers blev fightet til det sidste.

Efter en sikker dag på kontoret med både godt og halvgodt spil kunne DHBK 2 fortjent kalde sig sejrs herre med cifrene 11-2 og nyde et kampråb.

Dagens spiller blev Jakob Damgaard Carstens.

Herfra skal lyde tak for kampen og opbakningen fra alle der var i hallen. Super dag i DHBK regi.

Skrevet af Jakob Damgaard Carstens

Kampreferat af DHBK vs. Nr. Lyndelse

Jamen, så sidder jeg og skriver kampreferat endnu en gang. Kan man ikke hyre en eller anden til at gøre det? Ej – vild ære, endnu en gang!

Kampmæssigt starter det meget lige – en mixsejr til hver, men desværre kommer Nr. Lyndelse bedst ud af 1. Runde, efter 1. DS taber en sindssyg maratonkamp. Derefter kommer resten af singlerne på en svær opgave. Overordnet set er det 5 meget tætte kampe, desværre tabes 4 af dem.

Så blev det tid til doublerne! Vi starter godt med en sejr i 1. DD, men den bliver desværre hævnet i 2. DD, som går til Nr. Lyndelses fordel. Men det kunne stadig nås at få point, da HD’erne gik i gang. Desværre taber 1. HD mod et stærkt par. 2. Og 3. HD vinder forholdsvis sikkert.

- Desværre blev det til et nederlag på 5-8, som vi lige så godt kunne have fået point i, hvis vi havde haft de sidste marginaler på vores side af nettet.

- Tak for denne runde, fedt at have debut i Danmarksserien!

Skrevet af Emil Brudlykke

 DSC6623

Støt vores sponsorer, de støtter os

  • tektrol anti rust 800
  • middelfart sparekasse
  • RSL logo
  • home2
  • outforce
  • vinmedkant rentegnet 2

The Best betting exchange http://f.artbetting.netby ArtBetting.Net
How to get Bookmakers Bonus - articles.
BIGTheme.net - Theme Catalog