Nyheder

DHBK´s fælles tur til stævne i Silkeborg november 2014

Så er en af DHBK´s store klubture godt overstået. Lørdag den 22. nov. kl. 6.00 om morgenen mødtes vi ved Dalumhallen med oppakning til hele weekenden og tog af sted med bussen. Vi var 3 trænere, 8 forældre og 37 ungdomsspillere.

Silkeborg stævnet er stort og derfor fordelt over 3 haller hvor der spilles kampe både lørdag og søndag. Der var samlet 415 spillere fra 61 klubber – DHBK var med 37 spillere den enkeltklub der stillede med flest deltagere. Vi var repræsenteret i alle årgange fra U9 til U17.

Vi ankom til Silkeborg omkring kl. 8.00 og efter at have læsset alt sove-grejet ind i hallen, blev spillerne via biler og på gåben fordelt i hallerne – klar til dagens kampe. Dagen gik godt med – gode kampe,  fantastiske heppekor og opbakning til klubkammeraterne, hvilket vi som DHBK´ere er rigtigt gode til.

DHBK endte dagen med fine placeringer og pokaler af forskellig størrelse.

Lidt før aftensmaden var vi igen alle samlet i Sydbyhallerne, hvor vi sammen spiste den bestilte aftensmad. Om aftenen var der hygge og frit spil i hallen. Dagens heppemaskot blev uddelt til Nicolas Lorenzen. Omkring kl. 22.00 blev lyset slukket og det var tid til at få sovet så spillerne var klar til kampene søndag.

Kl. 7.00 søndag stod vi op og spiste morgenmad sammen – søndag var dagen hvor U15 og U17 skulle i gang med deres kampe. Vi blev igen fordelt i flere haller. Dagen gik igen rigtig godt med at spille kampe, heppe og pleje det god klubsammenhold. Ligesom om lørdagen, var DHBK også om søndagen repræsenteret i de sidste finalekampe. Vi var blandt de sidste der forlod stævnet, med flotte sejre som bestemt var værd at vente på. Dagens hepper blev Christian Elsborgs mor Pernille.

En supergod tur – tak for det!!

Mange hilsner fra trænere og forældre

Carsten Bek

silkeborg2014

Støt vores sponsorer, de støtter os

  • tektrol anti rust 800
  • middelfart sparekasse
  • RSL logo
  • home2
  • outforce
  • vinmedkant rentegnet 2

The Best betting exchange http://f.artbetting.netby ArtBetting.Net
How to get Bookmakers Bonus - articles.
BIGTheme.net - Theme Catalog